Så slutter lockouten af folkeskolelærerne -endelig, tænker nok både børn, forældre, børnepassere og mange andre. Sikkert også lærerne, som gerne vil tilbage i skolerne og nok heller ikke ser frem til at betale af på konfliktgælden. Men får de (og vi) mon den bedst mulige løsning på konflikten?

Selvom vi har hørt mange vurderinger af, hvad et indgreb ville betyde, og hvilken folkeskole, vi skal have i Danmark i fremtiden, er det jo svært at spå. Men en ting har for mig været symptomatisk for diskursen i løbet af de sidste fire uger, nemlig at begge parter og for den sags skyld også regeringen, har virket meget låste i deres retorik. Alle taler om, at netop deres krav er det, der kan sikre en god skole i fremtiden, men debatten handler ikke om den gode skole. Den handler derimod om arbejdstid, regler og økonomi.

Og den har ikke været præget af nogen stor respekt for lærerne og deres job. Men det bør vi have. For selvom der naturligvis findes halvdårlige folkeskolelærere (og jurister, gartnere og alle mulige andre), så husker vi vel alle de engagerede og enestående lærere, der i vores skoletid fik os til at brænde for netop deres fag? Og det er vel dem, der bør sætte standarden for vores tillid til lærerne! Når vi nu betror folkeskolen det dyrebareste, vi har -nemlig vores børn, deres viden og dermed hele samfundets fremtid- så må vi også gøre det i tillid. For den, der mødes med tillid, vokser med opgaven. Hvorimod den, der mødes med mistro til sidst taber modet.

Så hermed en hilsen til alle lærere: I står med vores fremtid i hænderne. Vi stoler på jer, og på at også skolelederne vil leve op til deres ansvar og give jer de bedst mulige arbejdsforhold fremover. God arbejdslyst!

Der er en del debat om den ungarske forfatning og ændringer af den i medierne og i Europa-Parlamentet for tiden. Som en lille public service-ydelse herfra bringer jeg her det omdiskuterede forslag på ungarsk og dansk:

Jelenleg: „Magyarország törekszik arra, hogy az emberhez méltó lakhatás feltételeit és a közszolgáltatásokhoz való hozzáférést mindenki számára biztosítsa.”

Nuværende formulering: “Ungarn prioriterer at sikre adgang til offentlige tjenesteydelser og menneskeligt værdige boligforhold for alle.”

A módosítás: „Az emberhez méltó lakhatás feltételeinek megteremtését az állam és a helyi önkormányzatok azzal is segítik, hogy törekszenek valamennyi hajlék nélkül élő személy számára szállást biztosítani. Törvény vagy helyi önkormányzat rendelete a közrend, a közbiztonság, a közegészség és a kulturális értékek védelme érdekében, a közterület meghatározott részére vonatkozóan jogellenessé minősítheti az életvitelszerűen megvalósuló közterületi tartózkodást.”

Ændring: “Staten og de kommunerne fremmer de menneskeligt værdige boligforhold ved at prioritere at sikre tag over hovedet for alle hjemløse. For at fremme den offentlige orden, sikkerhed og sundhed samt beskytte kulturelle værdier kan beboelseslignende ophold i afgrænsede dele af det offentlige rum ulovliggøres i kraft af en lov eller kommunal bestemmelse.”

Og hvordan det så stiller de hjemløse i praksis, får vi at se, hvis ændringen træder i kraft….

I november kom den dag, hvor jeg skulle bevise mine evner som finsk tolk i Europa-Parlamentet. Det lykkedes trods en vis eksamensangst, og siden da har jeg kunnet se sprogkombinationen EN DE HU FI under mit navn, men min ilddåb fik jeg først sidenhen, da fru Jätteenmäki tog ordet til et engageret indlæg i Forfatningsudvalget. Og siden er det gået stille og roligt derudaf, for nylig også på plenum, så nu kan jeg vist for alvor bryste mig af ikke kun på papiret at have finsk som arbejdssprog:::

Velkommen! Her kan du læse om lingvist og konferencetolk Line Krogager Andersen. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en tolk eller en lingvist, eller hvis der er noget, du gerne vil have at vide efter at have kigget på disse sider!

Om mig: Jeg er tolk i Europa-Parlamentet, hvor jeg tolker fra engelsk, tysk og ungarsk ved alt fra plenarmøder i Strasbourg over møder i de politiske grupper til diverse høringer om landbrugspolitik, finanskrise og alt mulig andet, som europarlamentarikerne vælger at interessere sig for. Jeg er uddannet ved Aarhus Universitet og Copenhagen Business School med enkelte afstikkere undervejs til ELTE-universitetet i Budapest og Universität Zürich.