Tænk hvis vi kunne sikre et fælles sprogligt udgangspunkt for alle. En fælles forståelse af, hvad sprog er, hvordan man kan arbejde både med modersmålet og med fremmedsprog. Lad os forsøge at give alle tilgang til sprogets muligheder; til at lære fremmedsprog og læse verdenslitteratur, og til at udtrykke sig både kreativt og rammende på deres modersmål. En indsigt i sproget som et kulturfænomen, der er både kulturskabende og kulturbærende, og som derfor er uundværligt både som et redskab til erkendelsen af verden, og som studiemål i sig selv.
Hvordan kan vi gøre det?
Ved at forny hele gymnasieskolens sprogsyn. Elevernes sproglige bevidsthed og kompetencer skal fremmes; de skal forstå, hvordan sprog fungerer og være i stand til at anvende deres sproglige viden. Det opnår vi ved at anlægge et nyt og sammenhængende perspektiv på sprogundervisningen, der opbløder de skarpe grænser mellem de enkelte sprogfag og kontinuerligt udvider elevernes sproglige horisont.
Med dette mål for øje må sprogundervisningen bygges på en tværsproglig tilgang og målrettes mod at fremme den sproglige bevidsthed, snarere end specifikke sproglige færdigheder. Denne sprogundervisning kan med fordel baseres på 3 konkrete elementer, som med lethed kan implementeres i den kommende fagstruktur:

• Grammatik i indslusningen – en nødvendig forudsætning for at få alle elever med undervejs, er at de har et niveau indenfor dansk grammatik, der svarer til, hvad de burde have efter afslutningen af folkeskolen. Derfor bør de grammatikforløb, mange gymnasier på nuværende tidspunkt afholder som en del af indslusningen, bevares, om end i lidt ændret form.
• Almen Sprogforståelse – et forløb, der bør sigte mod at højne elevernes sproglige bevidsthed. Der bør lægges vægt på forklaring af de grammatiske fænomener  og på sammenhængen mellem grammatik og betydning, også på tværsprogligt niveau. På denne måde fremmes udviklingen af en helhedsorienteret sprogforståelse. Det skal samtidig sikres, at eleverne tilegner sig en ensartet terminologi og metode til arbejdet med forskellige sprog.
• Løbende, tværfagligt samarbejde – fremmedsprogsundervisningen bør forholde sig eksplicit til dansk og andre sprog, således at eleverne bliver opmærksomme på, hvordan de kan anvende deres viden fra dansk grammatik. Dansk- og fremmedsprogsundervisningen bør samtidig bygge videre på den terminologi og de metoder, eleverne har lært i Almen Sprogforståelse, således at al elevernes beskæftigelse med sprog i gymnasiet bliver sammenhængende, og der bliver en klar progression fra 1. til 3.g.

Hvis man på denne måde ser sprogundervisningen i gymnasiet som et hele, og samtænker modersmålet og fremmedsprogene i ét system, kan man sikre, at eleverne dels oplever en sammenhæng på tværs af sprog og årgange, og dels oplever hvert enkelt sprog som en logisk enhed i stedet for et usammenhængende virvar af oversættelse, sprogfærdighed og grammatik. For problemet med den nuværende undervisningsform er efter min mening, at eleverne oplever de forskellige sprog og discipliner som fuldstændig adskilte ting, og derfor hverken ser relevansen af eller er i stand til at anvende deres viden og færdigheder tværdisciplinært eller tværsprogligt.
Dette indtryk fik jeg i arbejdet med et undervisningseksperiment i en sproglig 1.g-klasse, som jeg gennemførte i forbindelse med mit speciale i foråret 2003. Eksperimentet skulle dels afdække elevernes niveau indenfor sproglig bevidsthed, og dels afprøve et undervisningsforløb til at fremme den sproglige bevidsthed. Forløbet sigtede mod at give eleverne den tværsproglige forståelse og helhedsopfattelse af sproget, som jeg mener, er afgørende for udviklingen af sproglig bevidsthed, og for at blive i stand til at udnytte éns sproglige potentiale og ressourcer.
Elever havde lav sprogforståelse
Jeg konstaterede som udgangspunkt, at eleverne havde en mangelfuld forståelse af de grammatiske begreber og deres funktion. De havde en vis mængde viden om både dansk og de forskellige fremmedsprog, men de forstod ikke denne viden, og så ikke sprogets indre sammenhæng eller logik – og slet ikke sammenhængen mellem forskellige sprog. De manglede slet og ret sproglig bevidsthed; en forståelse af og opmærksomhed på sprog, som ville kunne sætte dem i stand til at anvende deres viden produktivt.
Efter min opfattelse havde eleverne behov for en sammenhængende sprogundervisning, som kunne give dem mulighed for at udvikle deres sproglige bevidsthed og derigennem deres sproglige viden og kompetencer. Den kunne jeg ikke give dem, men jeg gav dem et undervisningsforløb, der var en komprimeret version af, hvad jeg mener, Almen Sprogforståelse bør indeholde, og det har givet mig mulighed for at komme med et kvalificeret bud på, hvad man kan opnå gennem denne type sprogundervisning.
Forløbet i Almen Sprogforståels bør fokusere på udvikling af elevernes sproglige bevidsthed. Det gør man  bedst ved at tilrettelægge et tværsprogligt forløb, der er baseret på dansk grammatik, og hvori man lægger vægt på at skabe forståelse af sprogets struktur og funktioner. Hvis dette forløb kombineres med grammatik i indslusningen, behøver Almen Sprogforståelse ikke at indeholde helt basal grammatik. Så kan man koncentrere sig om at gå i dybden med de enkelte grammatiske emner, så eleverne forstår grammatikkens funktion. Det vil sige, at sætninger ikke blot skal analyseres grammatisk, men at også semantikken skal inddrages. Samtidig skal eleverne forstå, at der ikke er noget 1:1-forhold mellem grammatik og betydning. Det kræver et højt abstraktionsniveau, men alligevel er det vigtigt, at eleverne når til denne erkendelse, for først derefter vil de være i stand at udnytte deres sproglige ressourcer optimalt.
Dansk og alle de andre sprog
Eleverne skal lære, hvordan de samme grammatiske kategorier kan anvendes på forskellige sprog, således at de både bliver i stand til at genkende kategorier og strukturer, der ligner dansk, og bliver i stand til at se forskellen mellem danske og fremmedsproglige kategorier og strukturer.
Det grundlæggende princip bag udviklingen af elevernes sproglige bevidsthed er derfor at skabe en forståelse af sprogs natur igennem den eksplicitte beskrivelse af sprog generelt. Udforskning af modersmålet og sammenligning af dette med andre sprog giver eleverne en forståelse af, at dansk er et sprog, som er sammenligneligt med de andre sprog, de kommer i kontakt med i gymnasiet. Samtidig får de en sproglig ballast, der gør dem i stand til bedre at tackle de afvigelser, de møder på andre sprog.
Jeg mener, at eleverne endvidere kan få meget ud af en inddragelse af andre fremmedsprog end dem, de i forvejen beskæftiger sig med. Mødet med helt nye og radikalt anderledes sproglige strukturer kan, hvis disse forklares og perspektiveres til dansk, give eleverne et berigende perspektiv på fremmedsprogsindlæringen. Hvis eleverne f.eks. arbejder med grammatiske opgaver baseret på tyrkisk og ungarsk, har jeg kunnet konstatere, at netop sprogenes fremmedartethed kan hjælpe dem til at overvinde nogle af de vanebestemte barrierer, der hindrer dem i at tænke logisk og deduktivt over sproglige problemer. Hvis man således giver dem opgaver, der kan løses udelukkende ved hjælp af en ordliste og nogle få grammatiske regler, vil de opleve, at det givne sprog faktisk følger reglerne og opfører sig ganske forudsigeligt, og at man vha. grammatisk viden kan konstruere nye sætninger og strukturer. Arbejdet med sådanne opgaver sikrer samtidig, at eleverne udvikler en fornemmelse for, hvor meget, de sprog, de normalt beskæftiger sig med  i virkeligheden ligner hinanden. Dette kan bidrage til en højere grad af selvstændighed og kreativitet i arbejdet med disse sprog.
Elever fik bedre sprogforståelse
Undervisningseksperimentet viste, at eleverne på baggrund af mit komprimerede Almen Sprogforståelses-forløb gjorde betydelige fremskridt inden for sproglig bevidsthed. De blev bedre til at løse grammatiske opgaver på både dansk og fremmedsprog. Imidlertid var der stor forskel på elevernes udvikling, og de svageste elever kunne ganske enkelt ikke nå at tage det hele ind, og de fik derfor ikke den samme glæde af forløbet, som de ville have haft, hvis de havde fået en indføring i grammatik i indslusningen.
Til gengæld kunne jeg med glæde konstatere, at de elever, som havde en nogenlunde forståelse af den basale grammatik, gjorde store fremskridt, både mht. dansk og fremmedsprog. Disse elever begyndte at udvikle en egentlig sproglig bevidsthed; de blev i stand til at overveje og debattere sproglige problemer på en saglig måde, og de havde en metode, de kunne bruge til at løse sproglige opgaver. Samtidig var elevernes nye viden og forståelse dog ikke så rodfæstet, som man kunne ønske – der var begreber, som de stadig kun forstod i korte glimt, og som de ikke var i stand til selv at anvende.
På grundlag af disse erfaringer står det mig klart, at selvom eleverne vil have stor gavn af et godt Almen Sprogforståelses-forløb, er dette ikke nok i sig selv. Forløbet må samtidig være en del af en bredere tilgang til sprogundervisningen, for en dybtgående ændring i sprogforståelsen kræver, at eleverne hele gymnasietiden igennem møder den eksplicitte, tværsproglige tilgang og løbende forholder sig til deres egen sprogindlæring og sproglige viden.
Det er afgørende, at reformens nye initiativ – Almen Sprogforståelse – ikke blot ender som en institutionalisering af de forløb i grammatisk terminologi, som mange gymnasier allerede nu afholder! Vi må sikre, at de prisværdige intentioner, der ligger bag ønsket om at give eleverne sprogforståelse, ikke går tabt, men at de netop får den sprogforståelse og den sproglige bevidsthed, som de kan have svært ved at udvikle med en mindre sammenhængende sprogundervisning. Hidtil har man kunnet håbe på, at elever i det sproglige gymnasium fik nogle af disse kundskaber gennem latin. Men min erfaring siger mig, at de fleste elever har lettere ved at tilegne sig den abstrakte tænkemåde, som grammatik kræver, vha. deres eget modersmål. En løbende perspektivering til andre sprog vil samtidig sikre, at eleverne udvikler tværsproglig sprogforståelse, og det er en studentergave, de vil kunne anvende i al fremtidig beskæftigelse med sprog.