Alle indlæg af Line Krogager Andersen

Jyväskylä

I september var jeg i Jyväskylä i to uger og lære en masse interessante mennesker at kende; jeg var så heldig at få kontakt til Anne Pitkänen-Huhta igennem min vejleder Helle Pia Laursen og igennem Anne til Maria Ruohotie-Lyhty. Ud over at have skrevet spændende artikler om både børns flersproglige praksisser (Anne) og sproglæreres professionelle identitet og udvikling (Maria), viste de sig begge at være meget søde og imødekommende mennesker, som gave mig masser af mod på at komme tilbage hertil med hele familien i november-december.

JYU Agora

Vi har haft lejlighed til at diskutere emner som visuelle metoder i klasserumsforskning, finsk og dansk læreruddannelse, sproglig bevidsthed i læreruddannelsen og det helt centrale spørgsmål om, hvordan man som sprogforsker kan bedrive forskning i læreres didaktiske refleksioner på en respektfuld, indsigtsfuld og konstruktiv måde. Maria og Anne giver efter min mening i hvert fald en del af svaret i deres kommende artikel om lærerstuderendes udvikling af professionel identitet i et narrativt perspektiv.

Her i Jyväskylä findes et helt nyt, forskningsbaseret program for kommende lærere og pædagoger, som netop retter sig i mod flersprogethedsdidaktik og sproglig bevidsthed i pædagogik og undervisning. Der er tale om et program, som tilbydes et begrænset antal studerende på tværs af forskellige uddannelser – nogle er i gang med den finske klasselæreruddannelse, som kvalificerer i undervisning i alle fag i 1-6 klasse (en kandidatgrad), nogle er kommende sproglærere til grundskole eller gymnasium (en kandidatgrad, der kvalificerer til begge dele) og nogle er i gang med pædagoguddannelsen rettet imod småbørnsområdet. Alle disse studerende modtager så undervisning på kryds og tværs i forskellige fag, der retter sig specifikt imod udviklingen af sproglig bevidsthed og flersprogethedspædagogik/-didaktik, og projektet er også organisatorisk set ambitiøst, idet det er udbydes i et samarbejde mellem pædagoguddannelsen, læreruddannelsen og afdelingen for anvendt lingvistik på Institut for Sprog og Kommunikation (KiVi), hvor jeg er på besøg. Programmet er spritnyt og stadig under udvikling, så der findes endnu ingen officielle beskrivelser på andre sprog end finsk; indtil videre omfatter det samlet 30 ECTS fordelt udover kandidatuddannelserne, men det er så meningen at det skal vokse til et større program. For sådan en som mig er det meget interessant at følge med i.

Mine finske værter, som både har inviteret på besøg hos familien, på skøjtebanen og i nationalparken, hvilket har været skønt særlig i den sidste tid heroppe sammen med familien, sørgede desuden for at organisere et seminar, mens jeg var her,som gav mig mulighed for udveksling med andre relevante forskere – herunder lokale ph.d.-studerende. Titlen på seminaret var “Language learning and teaching as experienced,” keynote var Paula Kalaja og jeg var så priviligeret at få lov at præsentere mit projekt umiddelbart efter hendes oplæg, hvilket gav lejlighed til interessante drøftelser.  Det var ret fantastisk for mig at deltage i et forum, hvor alle (vi var måske 15-20 deltagere) forskede i sproglig læring og/eller undervisning, og alle tydeligvis inden for en eller anden form for sociokulturel videnskabsteoretisk ramme. Selvom jeg i hverdagen nyder diskussioner med kolleger, der arbejder med mindre beslægtede emner, må jeg erkende, at det letter kommunikationen, når alle i rummet er enige i og forstår de grundlæggende præmisser for hinandens tækning og forskningsinteresser. Dette får mig til at tænke over, hvordan man i et forskningsmiljø eller en forskerkarriere kan opnå den rette balance af frugtbare udvekslinger med både de udenforstående og de indforståede – og med lidt held også både de kritiske og de konstruktive røster.

 

 

Fase II

Så ramte projektet virkeligheden og siden august har jeg været flittig observatør i to femteklasser og arbejder tæt sammen med de tre lærere. Vi har allerede gjort os vores første erfaringer i forhold til at tænke tværsproglighed ind i den eksisterende undervisning i dansk, tysk og engelsk, og kan både se oplagte fordele og ulemper ved samarbejdet. Heldigvis mest det første.

Samtidig bliver jeg klogere på livet i femte klasse og oplever en forunderlig blanding af erkendelsen af at ting ta’r tid og samtidig en overraskelse over, hvor meget, der kan lade sig gøre med få midler.

Efteråret har været travlt med observation og refleksion på skolen, men udover det empiriske arbejde forsøger jeg samtidig at afklare min position i relation til forskningsfelter og videnskabsteori.  Det sker blandt andet ved deltagelse i ph.d-kurser og netværksmøder inden for aktionsforskning, samt ved deltagelse i Symposium i Sammenlignende Fagdidaktik, hvor jeg havde mulighed for at bidrage med et oplæg, og forhåbentlig på sigt et bidrag til den opfølgende udgivelse.

Fase I

Så er projektet officielt gået ind i sin første fase og jeg holdt i dag et lovende møde med mine tre medforskere/sproglærere på Mårslet skole.  Det betyder endnu ikke en hel masse action, men jeg skal først og fremmest i gang med undervisningsobservationen, og så har jeg fået lov til at gennemføre de første to interviews i morgen, og det bliver også spændende.

Det er tre meget engagerede lærere, jeg skal arbejde sammen med, så kernespørgsmålet bliver i denne forbindelse ikke, om de kan overbevises om alle fordelene ved at arbejde tværsprogligt, men snarere, om jeg overhovedet kan følge med dem rent sprogdidaktisk!

ISfTE 2017

Så er jeg klar til min første konference med eget paper – det bliver her i Århus, og i et stille og roligt format med mindre grupper, hvor vi kan diskutere hinandens oplæg. Indtil videre har jeg indsendt og netop fået godkendt et abstract, så nu må jeg jo hellere komme i gang med det egentlige indhold…

ABSTRACT ISFTE 2017

In Danish schools, the teaching of Danish and of foreign languages are traditionally seen as distinct, more or less unrelated subject matters. However, in light of the ever-increasing globalisation and political demand for all students to have high levels of foreign language proficiency, the time has arrived to try out a new approach to language teaching, based on the interconnected ideas that

  1. Students’ existing linguistic resources can be exploited to enhance their language awareness by applying a cross-linguistic approach to language teaching and
  2. Enhanced language awareness can benefit the students in their foreign language learning efforts as well as in their development of a nuanced and varied use of their mother tongue.

To explore the potentials and challenges arising from the application of a cross-linguistic approach to language teaching, I will be conducting an action research project in cooperation with 5th grade teachers and students at a local elementary school. By engaging in a cyclical iterative process consisting of teacher workshops for class planning and collective reflection, alternating with classroom observations focusing on the students’ reactions to and teachers’ implementation of the cross-linguistic approach, I will attempt to identify the core challenges and potentials related to this approach and to determine whether the actual classroom interaction and display of learning reflect an enhanced language awareness or use of cross-linguistic resources by students as well as teachers.

The methodological approach taken and the relation between the theoretically based concepts of language awareness and cross-linguistic language teaching as well as the implementation of these concepts in practice will be the focal points of my paper. Language Awareness is in itself a concept which dates back to the 1980’s (Hawkins 1999, James 1999), but has evolved considerably through its application to multiple areas within linguistic research since then, achieving a growing relevance and application in Danish research (Laursen 2007, Calmar Andersen, Humlum et al. 2014, Laursen 2014) and within the national curriculum. But how can we best define the concept when applying it to the teaching of languages in Danish elementary school, and how does it relate to the cross-linguistic approach to teaching? These matters will be discussed in the conference paper. The project involves several kinds of data (teacher surveys, student and teacher interviews, field notes from observations and classroom video), however, no findings will be presented yet, since my intervention is due to start after the conference itself.

I have chosen an action research approach for my PhD project because I find it essential to involve teachers closely in this process, which is ultimately aimed at developing a new way of teaching Danish and foreign languages in Danish elementary school. I believe this involvement of teachers in the research process will add value both to the concrete teaching methods and materials developed during the project period as well as to my reflections on and analysis of my findings.

Skolesamarbejde

Så er det officielt! Jeg har nu fået de fleste detaljer på plads i forhold til selve skolesamarbejdet og kan løfte sløre for, at det er Mårslet skole, der skal være med i mit projekt. Den egentlige intervention begynder først til august, men inden da skal alting jo planlægges og det skal kunne gå op med selve skemaet og årsplanerne, så det er rigtig godt at have aftalen på plads allerede nu.  Jeg glæder mig meget til samarbejdet, og i første omgang til at komme ud og overvære nogle timer her i løbet af foråret for at kunne spore mig lidt mere ind på vores fælles udgangspunkt.

De første sider

I løbet at de forgange måneder har jeg produceret mangt et arbejdsdokument, men nu har jeg taget fat på det helt store dyr i åbenbaringen og kastet mig ud i første udkast til noget, der kunne gå hen og blive en del af min afhandling i sidste ende. Det handler om det såkaldte forskningshul, dvs. et afsnit, der skal vise, at trods al den eksisterende forskning inden for tværsproglighed, fremmedsprogstilegnelse, andetsprogstilegnelse, sproglig bevidsthed og relaterede felter, stadig er et videnshul, som lige netop mit projekt kan gå ind og dække.

Det har været en interessant opgave, som jeg regner med at vende tilbage til kontinuerligt, efterhånden som jeg bliver klogere på feltet. Lige nu kan jeg konkludere, at forskningen i sproglig bevidsthed i hovedtræk falder i to områder: den specifikt fremmedsprogsorienterede, der går på at se på, hvordan metasproglig bevidsthed er forbundet med præstationer på fremmedsproget (typisk produktion af bestemte grammatiske konstruktioner i skrift eller tale, men der findes også en tankevækkende undersøgelse af udviklingen i semantiske kategorier på fremmedsproget), og den specifikt andetsprogsorienterede, der beskæftiger sig med sprogelever, der har et andet modersmål end skolesproget, og som på mange måder har nogle andre udfordringer og potentialer end sprogelever i en mere prototypisk fremmedsprogsindlæringssituation. Ingen af disse vinkler svarer helt til den, jeg ønsker at anlægge, men til gengæld er der andre studier, der fx. belyser effekten af arbejde med modersmålet på elevpræstationer i modersmålsfaget, så alt i alt er der mange spændende perspektiver på sagen, og bøger og artikler tårner sig op omkring mig…

Ph.d.-kurser

‘Skolebænken’ er naturligvis et skævt begreb, når vi taler ph.d.-skoler. Ikke desto mindre skal jeg i løbet af mine 3 år deltage i egentlige uddannelsesaktiviteter i et omfang, der svarer til et halvt årsværk. Og for øvrigt lægge arbejdstimer for instituttet svarende til yderligere et halvt årsværk, så den reelle projekttid er egentlig kun 2 år. Men jeg håber naturligvis, at det alt sammen bidrager til at skabe en højere mening med projektet, og har indtil videre også fået masser af spændende ting at tænke over på de kurser, jeg har deltaget i. Det drejer sig bl.a. om:

Systematic research mappings ved Danish Clearinghouse for Education

Et kursus, der egentlig handlede om metoden i litteraturstudiet,  men som for mig og flere af mine medstuderende kom til at handle meget om evidensbegrebets anvendelse (og til dels dominans) i den videnskabelige diskurs generelt og i dansk uddannelsesforskning i særdeleshed. Ikke mindst var det en øjenåbner at konstatere, at det evidensbegreb, som Clearinghouse anvender, faktisk frasorterer al forskning, der ligner mit projekt. Dvs., at hvis jeg (eller andre) anvender en oversigtsfremstilling af forskning inden for fremmedsprogsindlæring, tværsproglighed eller lignende, vil mit projekt og dem, der ligner det blive sorteret fra på forhånd, i kraft af forskningsdesignet. Det er jo tankevækkende på flere måder – bl.a. fordi, man kan diskutere, om det sundhedsvidenskabeligt baserede evidensbegreb lader sig anvende lige godt på alle videnskabelige områder, men ud fra mit synspunkt særligt fordi Clearinghouse har det som en af sine fornemste opgaver at formidle god forskning til det politiske niveau, og de herigennem altså indsnævrer den videnspulje, de tager med i betragtning anseeligt. Hvad betyder det mon for det vidensgrundlag, uddannelsespolitikken bygger på? Og hvad betyder det for gennemslagskraften for single-case-studier, og kvalitativ forskning helt generelt?

Målet med ph.d.-kurser må jo være at give stof til eftertanke, og det lykkedes så eftertrykkeligt allerede i første forsøg! Så bare vent til jeg får tid til at fortælle om det store aktionsforskningskursus….

Tværsproglighed i folkeskolen – nu som ph.d.-projekt

I september påbegyndte jeg et helt nyt afsnit af mit liv – på min 40-års fødselsdag kom jeg tilbage på skolebænken, nu som ph.d.-studerende.  I løbet af de to måneder, der er gået sidenhen, er der sket ufattelig meget, og jeg kan knap nok selv følge med. Derfor har jeg nu besluttet at skrive om forløbet herinde, så kan I, der er interesserede i mit projekt, let holde jer ajour, og jeg kan måske selv bevare en smule overblik…

En national sprogstrategi ELLER ‘hvad skal vi med de der sprog?’

For nylig havde jeg i Ja til Sprogs regi lejlighed til at debattere spørgsmålet om en national sprogstrategi for Danmark med sprogfolk, politikere og erhvervsfolk – det var en interessant debat, særlig fordi deltagerne i debatten havde så forskellige syn på sprog og meningen med dem.

Baggrunden for debatten kan vel kort fortalt siges at være det markante fald i mængden af studenter og studerende med sprog på højt niveau, som henholdsvis gymnasiereformen i 2005,  besparelser i uddannelsessektoren og den nylige dimensioneringsplan har ført til. Der bliver ikke uddannet flere kandidater i finsk eller ungarsk i Danmark, og det samme kan siges om mange andre småsprog – ja faktisk står det også sløjt til på de traditionelt store sprogfag, altså bortset fra engelsk. Men da de tilstedeværende var færdige med at begræde den omstændighed, kunne vi vende blikket fremad og se på, hvad sproguddannelserne egentlig har til sigte i Danmark. Hvorfor skal danskerne lære sprog? Og er det ikke nok med engelsk?

Om det mener jeg følgende: for langt de fleste ER det nok med engelsk. En smule tysk/fransk/spansk til husbehov kan jo aldrig skade, men rigtig mange steder i verden og i rigtig mange kontekster, kan man komme langt med engelsk. Særlig hvis man er god til det.

Men i nogen sammenhænge har vi brug for en direkte kontakt til mennesker i andre lande, og der kan det være vigtigt, at forståelsen hæver sig op over et hverdagssprogligt niveau mellem to, der har lært engelsk. Derfor har vi også bred for, at der er mulighed for at dygtiggøre dig og opnå et højt niveau inden for andre sprog end ellers. Hvordan skal vi ellers få adgang til litteratur og kultur fra andre sprogområder end det engelske? Og hvordan skal vi få indblik i politik og verdenssyn fra andre sprogområder, hvis vi ikke mestrer deres sprog?  Danmark som videnssamfund har brug for den ressource det er, at der findes mennesker med en nuanceret forståelse for mange forskellige sprog og kulturer. Det er en viden, der kan være behov for at trække på i mange sammenhænge i en globaliseret verden.  Som det blev formuleret så fint: en slags sprogligt beredskab – en ekspertise, der står til rådighed ved behov, selvom den ikke skaber profit på bundlinjen på kort sigt.

Men sådan som verden udvikler sig i dag, har vi også brug for en anden slags sprogfolk – erhvervslivet sukker efter ingeniører, der har tysk på højniveau, men de er ikke så nemme at finde. Og det er måske heller ikke løsningen. DI efterlyser kandidater med dobbeltkompetencer – sprog OG noget andet. Eller måske snarere: noget andet OG sprog. Men der mener jeg, at der er behov for at være mere innovativ end som så. Man kan ikke bare tage en ingeniør og putte et sprogstudium oveni hatten. Når der nu skal tænkes ud af boksen, så tror jeg, det er bedst helt at glemme boksen og erkende, at både mennesker og arbejdsmarkedets behov er både mangfoldige og til dels også uforudsigelige. Så fremfor nye mainstreamkoncepter kunne det være en ide at give plads til udviklingen af de individuelle talenter og kompetencer i tiltro til, at muligheden for at dyrke sine evner og interesser får det bedst mulige ud af folk…