Så slutter lockouten af folkeskolelærerne -endelig, tænker nok både børn, forældre, børnepassere og mange andre. Sikkert også lærerne, som gerne vil tilbage i skolerne og nok heller ikke ser frem til at betale af på konfliktgælden. Men får de (og vi) mon den bedst mulige løsning på konflikten?

Selvom vi har hørt mange vurderinger af, hvad et indgreb ville betyde, og hvilken folkeskole, vi skal have i Danmark i fremtiden, er det jo svært at spå. Men en ting har for mig været symptomatisk for diskursen i løbet af de sidste fire uger, nemlig at begge parter og for den sags skyld også regeringen, har virket meget låste i deres retorik. Alle taler om, at netop deres krav er det, der kan sikre en god skole i fremtiden, men debatten handler ikke om den gode skole. Den handler derimod om arbejdstid, regler og økonomi.

Og den har ikke været præget af nogen stor respekt for lærerne og deres job. Men det bør vi have. For selvom der naturligvis findes halvdårlige folkeskolelærere (og jurister, gartnere og alle mulige andre), så husker vi vel alle de engagerede og enestående lærere, der i vores skoletid fik os til at brænde for netop deres fag? Og det er vel dem, der bør sætte standarden for vores tillid til lærerne! Når vi nu betror folkeskolen det dyrebareste, vi har -nemlig vores børn, deres viden og dermed hele samfundets fremtid- så må vi også gøre det i tillid. For den, der mødes med tillid, vokser med opgaven. Hvorimod den, der mødes med mistro til sidst taber modet.

Så hermed en hilsen til alle lærere: I står med vores fremtid i hænderne. Vi stoler på jer, og på at også skolelederne vil leve op til deres ansvar og give jer de bedst mulige arbejdsforhold fremover. God arbejdslyst!