I november kom den dag, hvor jeg skulle bevise mine evner som finsk tolk i Europa-Parlamentet. Det lykkedes trods en vis eksamensangst, og siden da har jeg kunnet se sprogkombinationen EN DE HU FI under mit navn, men min ilddåb fik jeg først sidenhen, da fru Jätteenmäki tog ordet til et engageret indlæg i Forfatningsudvalget. Og siden er det gået stille og roligt derudaf, for nylig også på plenum, så nu kan jeg vist for alvor bryste mig af ikke kun på papiret at have finsk som arbejdssprog:::