Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

Ungarske undervisningsreformer

Ligesom den er blevet det i Danmark, skal skolen nu reformeres i Ungarn. Det lader dog til, at man går noget længere, for det er ikke kun grundskolen, der er omfattet, men hele uddannelsessystemet fra børnehaver og til ungdomsuddannelser. Det er en reform med fart på; den er netop vedtaget, og skal træde i kraft fra 2017, hvilket betyder, at de elever, der skal tage studentereksamen i 2017 også er omfattet. Hvilket jo ikke i sig selv burde være problematisk. Men sammenlignet med danske forhold er forskellen den, at pensum for de enkelte fag fastlægges centralt, ikke som læringsmål, men som egentligt indhold, og det vil sige, at de nuværende gymnasieelever risikerer til studentereksamen at skulle op i emner, som de ikke har haft i undervisningen. Studentereksamen er nemlig en samlet eksamen, hvor man forventes at kunne svare for sig inden for ethvert emne, man har haft undervisning i i løbet af sin gymnasietid – i sig selv en temmelig stor mundfuld, men jo unægtelig større, hvis den også indeholder endnu ukendte jokere.

Der er en række andre problemer med den nye lov – mange af dem knyttet til det faktum, at loven træder i kraft for hurtigt/også omfatter elever, hvis undervisning ikke har været tilpasset nye lovkrav. For nogles vedkommende vil der måske kun være tale om mindre pensumændringer, men for de faglige uddannelsers vedkommende bliver der tale om et nyt, obligatorisk eksamensfag, og for visse elever i tosprogede skoler med særligt fokus på fremmedsprog, får det den konsekvens, at de mister retten til det tosprogede eksamensbevis og den sprogeksamen på højt niveau, som de ellers har arbejdet hen imod og foretaget deres studievalg med henblik på.

I går var der protester med deltagelse af  lærere, elever og forældre på gymnasier i hele Ungarn, på initiativ fra bevægelsen Tanitanék (‘Jeg ville (gerne) undervise…)

Se billeder fra protesterne her

Tilbage til tekstanalysen

I sidste semester valgte jeg at holde en pause fra universitetsundervisningen, da jeg havde lidt for mange jern i ilden. Nu er jeg tilbage i Nobelparken og underviser igen i tekstanalyse på Lingvistik. Og hvorfor så tekstanalyse?

Vi er jo alle omgivet af tekster fra vi vågner til vi går i seng – fra varedeklarationen på shampoo-flasken og cornflakespakken over morgenavisen, reklamen på busskuret, sms’en fra mormor, mails fra chefen, breve fra SKAT osv. – lige til den roman, vi måske slapper af med inden sengetid. Og for at skabe mening og navigere i denne mangfoldighed af tekst, trækker vi som kyndige læsere på en anseelig forhåndsviden, hvad enten, vi er opmærksomme på det eller ej.

Som lingvister må vi kunne eksplicitere denne viden – hvilken genreforståelse og diskurs trækker den enkelte tekst på, hvilke intertekstuelle referencer forekommer, hvordan hænger teksten sammen og tjener den overhovedet sit formål? En lingvist må være i stand til at anvende sin teoretiske viden på tekster i praksis for at kunne identificere de træk, der gør, at nogle tekster rammer plet og andre forbi. På den måde kan vi både selv producere rammende tekster og ikke mindst hjælpe andre til at skrive bedre tekster. Det er vigtigt, for teksterne i vores hverdag er jo ikke kun et baggrundsfænomen, men derimod en anseelig del af vores professionelle og private kommunikation, vidensdeling og vidensskabelse. Disse formål kan teksterne naturligvis kun opfylde optimalt, hvis de er velfungerende og udformet i overensstemmelse med deres formål.

Derfor håber jeg, at jeg kan bidrage til at udklække endnu et hold lingvister, der har styr på tekstanalysen og efterfølgende kan gå ud og skabe en højere kvalitet i de tekster,  vi omgiver os med i hverdagen.

Hvorfor man ikke bør genindføre latin som obligatorisk fag i gymnasiet

I onsdags deltog jeg i en interessant konference i netværket Ja til sprog med titlen “Fremmedsprog – reformer eller national sprogstrategi”.  Der var mange spændende indlæg om fremmedsprogenes fremtid i både folkeskole, gymnasium og erhvervslivet, og de blev fulgt op af en livlig paneldebat med deltagelse af aktører fra både uddannelsessektoren og Folketinget. B.l.a. deltog Marie Krarup og fremlagde DF’s vision for genindførsel af obligatorisk latin for alle sproglige gymnasieelever (i stedet for det nuværende forløb Almen Sprogforståelse; for en nærmere præsentation af DF’s tanker, se her). Det mener jeg er en decideret dårlig ide!

Marie Krarups argumentation for det obligatoriske latinfag var, at det skulle kunne fungere som en slags redskabsfag og lette elevernes arbejde med de øvrige fremmedsprog ved at give eleverne en grundlæggende forståelse for grammatik. Der er flere årsager til, at det ikke vil kunne fungere:

  • for det første fordi, latinforløbet skulle ligge i 1.g., dvs. efter at eleverne var godt i gang med deres 3. fremmedsprog. Alt andet lige er det nok lidt sent i processen at give dem de redskaber, de skal bruge for at lære fremmedsprog, så hvis man mente, at latin var et egentligt redskabsfag, måtte man nok indføre det allerede i folkeskolen.
  • for det andet fordi, de fleste gymnasieelever i løbet af et års latinundervisning slet ikke opbygger den forståelse eller indsigt i latin og den latinske grammatik, der ville være nødvendig for at kunne støtte den øvrige sprogindlæring.
  • for det tredje – og vigtigste: fordi man ikke har brug for at indføre et nyt sprog for at arbejde med grammatikken. Gør man det, medvirker man til manglende sprogforståelse, idet man gør grammatikken til noget fremmed; noget der hører til på bestemte sprog, i stedet for at betragte den som det, den virkelig er, nemlig et redskab til beskrivelse af systematikken i et hvilket som helst sprog.

Derfor mener jeg, at en genindførelse af obligatorisk latin for sproglige gymnasieelever ville være direkte kontraproduktivt: i stedet for at hjælpe eleverne til at forstå grammatikken i de sprog, de allerede har, risikerer man at fremmedgøre en stor gruppe elever, der på den måde hverken lærer latin eller får en bedre sprogforståelse. Gør man latin obligatorisk, bør man anse det for at være et dannelsesfag snarere end et redskabsfag og indrette undervisningen derefter.  Og hvad angår sprogforståelsen, så mener jeg, at den bedst kan fremmes vha. et tværsprogligt blik på de sprog, som eleverne i forvejen konfronteres med – og med udgangspunkt i deres modersmål.

Støjberg og Orbán

Inger Støjbergs planlagte oplysningskampagne til bekvemmelighedsmigranter kommer ikke til at stå alene – der kan godt blive trængsel på billboardsene i Afghanistan og Syrien. Den ungarske regering har fx i længere tid kørt diverse plakatkampagner; her ses et par eksempler:

“Hvis du kommer til Ungarn, skal du overholde loven” og

“Hvis du kommer til Ungarn, må du ikke tage ungarernes arbejde”

Hvordan denne kampagne spiller sammen med flygtningesituationen er uklart, og der er også kritiske røster – teksten ses b.l.a. ændret til:

“Hvis du er Ungarns premierminister, skal du overholde loven”

plakatorban

Eksamensfeber

I disse dage sidder jeg og retter eksamensopgaver efter semesterets undervisning i “Dansk og verdens sprog”, et kursusforløb, som har været både spændende og udfordrende at tilrettelægge. Og nu står det altså sin prøve: hvad de studerende har fået ud af faget, falder jo også tilbage på underviseren. Så det er spændende læsning!

Kommissærhøringer

Så er vi i gang med at høre de udpegede kommissærer i Europa-Parlamentet. Indtil videre har jeg tolket i høringen af Oettinger og Hahn, men i morgen gælder det Tibor Navracsics, den ungarske kommissærkandidat. Det bliver spændende, for han er temmelig kontroversiel, og det er nok ikke alle parlamentarikerne, der vil stille lige venligtsindede spørgsmål. Hør og se denne og de øvrige høringer her -inklusive tolkningen:

http://www.elections2014.eu/da/new-commission/hearings