I sidste semester valgte jeg at holde en pause fra universitetsundervisningen, da jeg havde lidt for mange jern i ilden. Nu er jeg tilbage i Nobelparken og underviser igen i tekstanalyse på Lingvistik. Og hvorfor så tekstanalyse?

Vi er jo alle omgivet af tekster fra vi vågner til vi går i seng – fra varedeklarationen på shampoo-flasken og cornflakespakken over morgenavisen, reklamen på busskuret, sms’en fra mormor, mails fra chefen, breve fra SKAT osv. – lige til den roman, vi måske slapper af med inden sengetid. Og for at skabe mening og navigere i denne mangfoldighed af tekst, trækker vi som kyndige læsere på en anseelig forhåndsviden, hvad enten, vi er opmærksomme på det eller ej.

Som lingvister må vi kunne eksplicitere denne viden – hvilken genreforståelse og diskurs trækker den enkelte tekst på, hvilke intertekstuelle referencer forekommer, hvordan hænger teksten sammen og tjener den overhovedet sit formål? En lingvist må være i stand til at anvende sin teoretiske viden på tekster i praksis for at kunne identificere de træk, der gør, at nogle tekster rammer plet og andre forbi. På den måde kan vi både selv producere rammende tekster og ikke mindst hjælpe andre til at skrive bedre tekster. Det er vigtigt, for teksterne i vores hverdag er jo ikke kun et baggrundsfænomen, men derimod en anseelig del af vores professionelle og private kommunikation, vidensdeling og vidensskabelse. Disse formål kan teksterne naturligvis kun opfylde optimalt, hvis de er velfungerende og udformet i overensstemmelse med deres formål.

Derfor håber jeg, at jeg kan bidrage til at udklække endnu et hold lingvister, der har styr på tekstanalysen og efterfølgende kan gå ud og skabe en højere kvalitet i de tekster,  vi omgiver os med i hverdagen.