I onsdags deltog jeg i en interessant konference i netværket Ja til sprog med titlen “Fremmedsprog – reformer eller national sprogstrategi”.  Der var mange spændende indlæg om fremmedsprogenes fremtid i både folkeskole, gymnasium og erhvervslivet, og de blev fulgt op af en livlig paneldebat med deltagelse af aktører fra både uddannelsessektoren og Folketinget. B.l.a. deltog Marie Krarup og fremlagde DF’s vision for genindførsel af obligatorisk latin for alle sproglige gymnasieelever (i stedet for det nuværende forløb Almen Sprogforståelse; for en nærmere præsentation af DF’s tanker, se her). Det mener jeg er en decideret dårlig ide!

Marie Krarups argumentation for det obligatoriske latinfag var, at det skulle kunne fungere som en slags redskabsfag og lette elevernes arbejde med de øvrige fremmedsprog ved at give eleverne en grundlæggende forståelse for grammatik. Der er flere årsager til, at det ikke vil kunne fungere:

• for det første fordi, latinforløbet skulle ligge i 1.g., dvs. efter at eleverne var godt i gang med deres 3. fremmedsprog. Alt andet lige er det nok lidt sent i processen at give dem de redskaber, de skal bruge for at lære fremmedsprog, så hvis man mente, at latin var et egentligt redskabsfag, måtte man nok indføre det allerede i folkeskolen.
• for det andet fordi, de fleste gymnasieelever i løbet af et års latinundervisning slet ikke opbygger den forståelse eller indsigt i latin og den latinske grammatik, der ville være nødvendig for at kunne støtte den øvrige sprogindlæring.
• for det tredje – og vigtigste: fordi man ikke har brug for at indføre et nyt sprog for at arbejde med grammatikken. Gør man det, medvirker man til manglende sprogforståelse, idet man gør grammatikken til noget fremmed; noget der hører til på bestemte sprog, i stedet for at betragte den som det, den virkelig er, nemlig et redskab til beskrivelse af systematikken i et hvilket som helst sprog.

Derfor mener jeg, at en genindførelse af obligatorisk latin for sproglige gymnasieelever ville være direkte kontraproduktivt: i stedet for at hjælpe eleverne til at forstå grammatikken i de sprog, de allerede har, risikerer man at fremmedgøre en stor gruppe elever, der på den måde hverken lærer latin eller får en bedre sprogforståelse. Gør man latin obligatorisk, bør man anse det for at være et dannelsesfag snarere end et redskabsfag og indrette undervisningen derefter.  Og hvad angår sprogforståelsen, så mener jeg, at den bedst kan fremmes vha. et tværsprogligt blik på de sprog, som eleverne i forvejen konfronteres med – og med udgangspunkt i deres modersmål.