Efter at have rykket teltpælene op i Bruxelles og slået mig ned udenfor Århus med familien, er jeg igen kommet tættere på Aarhus Universitet og fik muligheden for at deltage i en konference arrangeret af netværket ‘Ja til sprog’ om sprog og flersprogethed som ressource i samfundet. Det var vældig interessant, ikke mindst fordi det i høj grad handlede om sprogpolitik, hvad der er en sjældenhed. Måske fordi man i Danmark  ikke rigtig har en koordineret sprogpolitik, noget Socialdemokraternes repræsentant Jens Joel måtte kæmpe hårdt for at forsvare. Han mente dog, at regeringen straks vil tage fat på en række sprogpolitiske tiltage, og det må vi jo så bare glæde os til…

Så langt var vist alle (selv repræsentanten fra DF) enige. Oplægsholder Rani Hørlyck, skoleleder på Søndervangsskolen, fremhævede forskellen på andetsprog og fremmedsprog, som jo ikke kan anfægtes. Susanne Høeg fra Odder Gymnasium mente, at de to ting her blev blandet sammen. Men er det ikke netop pointen? Indlæringsmæssigt og didaktisk er fremmed- og andetsprog naturligvis to helt forskellige størrelser, men kun hvis vi BÅDE fremmer andetsprogskompetencen hos de hjemmefra to- eller flersprogede OG styrker fremmedsprogsindlæringen for alle, udnytter vi de forhåndenværende ressourcer bedst muligt? Og skaber de bedst mulige forudsætninger for de unge i den globaliserede verden…  Det var i hvert fald med udgangspunkt i den tanke, at jeg udviklede undervisningsbogen ‘Almen Sprogforståelse’, som netop giver mulighed for at inddrage de hyppigste andetsprog (altså indvandrersprogene) på lige for med de traditionelle fremmedsprog i arbejdet med at fremme elevernes (tvær-)sproglige bevidsthed.